Selvfølgelig skal man ikke sidde med snuden i kontrakten og aldrig kigge op eller ud, men i vores verden er kontrakten at sammenligne med spillereglerne i Ludo. Alle familier har deres egne fortolkninger og særregler for, hvordan man spiller Ludo. Når man så pludselig skal spille med Ludo med nogle venner, så kan man enten forhandle sig til, hvilke regler der gælder for spillet, eller man kan hive de aftalte spilleregler frem fra æsken, kigge i dem – og så komme i gang med at spille.
Hvorfor bliver det betragtet som en negativ ting?
Hos Cloverleaf Solutions arbejder vi ud fra, at kontrakten skal skabe klarhed og tydelighed, hvilket kan gøre samarbejdet effektivt og konstruktivt. Det at slå op i kontrakten kan jo netop sikre, at man ikke bruger unødvendig tid og kræfter på at diskutere problemstillinger, som man har taget stilling til i kontrakten og måske endda brugt kræfter på at forhandle i forbindelse med kontraktindgåelsen. I vores optik skal kræfterne fokuseres på at opnå målene i det fælles projekt og på at skabe et konstruktivt samarbejdsklima, og det er sjældent, at diskussioner om forhold, der allerede er afklaret i kontrakten, bidrager til dette!
Vi har selvfølgelig også oplevet gode kontrakter, der ikke fungerer efter hensigten, fx fordi modenheden hos kunden og/eller leverandøren ikke var på det niveau, som forudsat i kontrakten, parterne har forskellige forudsætninger, eller ledelsen forventede eller noget helt andet. Og hvad gør man så?
Man kan selvfølgelig lægge kontrakten i skuffen og arbejde videre, hvilket ofte medfører, at man arbejder efter nogle nye spilleregler, som ikke er skrevet ned (lidt som familien der har videreudviklet ludo). Det kan fungere et stykke hen ad vejen men ofte ender det med nye konflikter, misforståelser og krav. Cloverleaf Solutions anbefaler en tilgang, hvor man om nødvendigt vælger at tilpasse spillereglerne, så begge parter kan acceptere at arbejde efter dem. Altså at man træffer et aktivt valg om, hvordan kontrakten skal læses og anvendes. Andre gange er man bare kommet forkert fra start og har nogle forskellige forudsætninger for forståelsen af kontrakten. En afklaring af disse forhold og ”relancering” eller genetablering af kontraktens forhold og processer kan ofte være, hvad der er brug for.
At lægge kontrakten i skuffen er et passivt valg. Det er sjældent det fornuftige valg for hverken leverandør eller kunde, fordi man ikke får udnyttet de potentialer, der oprindeligt blev indgået aftale om og regnet priser på. I Cloverleaf Solution mener vi, at det er bedre at træffe et aktivt valg om, hvordan man ønsker sit kontraktforhold håndteret og styret.
Står du i et tilsvarende problem og har brug for hjælp, så har Cloverleaf Solutions årelang erfaring med sådanne situationer!